Skip to main content

Bliv rejseleder

Freelance-rejseledere med hjertet på rette sted

Selvom om de fleste af vores rejseledere heldigvis bliver hos os i flere år, så har vi pga. af vores vækst jævnligt behov for nye rejselederkollegaer. Har du lyst til at blive en af os eller kender du en som har, så læs videre her: 

Du er sandsynligvis mellem 55 og 70 år og har tidligere erfaring med jobbet som rejseleder. Det kan være som charterguide i dine yngre dage, det kan være som grupperejseleder for en af vores kollegaer i branchen eller måske har du været rejseleder på rejser i en forening e.l. 

Som rejseleder i Bella Rejser skal du på mange måder være den gode rejsekammerat for vores gæster. Du bor på samme hotel som gæsterne, spiser de fleste måltider med dem og er med til at sikre det gode sociale fællesskab i gruppen. 

Da det sociale element har stor betydning på en Bella rejse, lægger vi stor vægt på dine personlige egenskaber. Du skal være empatisk, serviceminded og løsningsorienteret, da der kan opstå uforudsete hændelser i en gruppe hvor gennemsnitsalderen er omkring 70 år.

Det er ikke et krav, at du har en formel uddannelse inden for formidling og allerede besidder faglig viden om destinationen, men du skal have lyst til at tilegne dig den nødvendige viden om kulturen og udflugterne på vores rejsemål samt kunne fortælle på en levende og interessant måde.   

Langt de fleste af vores rejseledere arbejder mellem 8 og 10 uger om året. 

Vi har følgende personlige og faglige krav:

  • Du skal være empatisk, social, serviceminded og tålmodig
  • Du skal være ansvarsfuld og handlekraftig
  • Du taler og skriver perfekt dansk 
  • Du taler flydende engelsk (hvis du kan spansk/italiensk er det en fordel)
  • Du har erfaring som rejseleder/guide eller erfaring fra et serviceerhverv
  • Du har kendskab til det område/land du skal arbejde i

 

Lyder det interessant, så send en mail med lidt information om dig selv og din baggrund til evavedel@bellarejser.dk  

4 grunde til at tage på en Bella Klassisk Rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.

2. DET ER HYGGELIGT

Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.

3. DER ER OPLEVELSER

Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.

4. DET ER TRYGT

Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.